Målfastsættelse

I arbejdet med den konkrete problemstilling er det vigtigt, at studerende/professionelle gør sig overvejelser over, hvad målet med det tværprofessionelle arbejde egentlig er. Målovervejelser kan både knytte an til det overordnede formål med samarbejdet, og til det/de specifikke mål, der arbejdes hen imod i en konkret sag.

Med begrebet formål henvises der til de samfundsmæssigt perspektiver, som det tværprofessionelle samarbejde har. Højholdt (2013) peger på tre perspektiver, der knytter sig til henholdsvis et innovations-, et effektiviserings- og et borgerargument. Disse tre argumenter får på forskellig vis betydning for praksis. Derfor er det vigtigt, at man som fagperson kan forholde sig kritisk-konstruktivt til både den mono- og tværprofessionelle professionsudøvelse. At forhold sig kritisk henviser her til nødvendigheden af, at de professionelle har en distanceret og reflekteret tilgang til den faglige forforståelse og dens eventuelle begrænsninger, mens konstruktiv henviser til, hvordan de faglige udgangspunkter kan gøres frugtbare for en konkret og eventuelt ændret praksis.

Med begrebet mål henvises der til det eller de specifikke mål, der arbejdes hen imod i en konkret sag. I arbejdet med at opstille mål kan der tages udgangspunkt i såkaldte SMARTE mål. I den ”smarte” proces sorteres og konkretiseres målene for forløbet, så det bliver attraktivt og acceptabelt både i forhold til barnet og i forhold til den kontekst og de relationer, barnet indgår i. Processen kræver kyndighed i at stille spørgsmål, lytte og kommunikere svar, der ikke drejer sig om, hvad vi synes eller tror, der er rigtig eller forkert, eller har egen faglighed som udgangspunkt. I processen er det tværtimod vigtigt hele tiden at fastholde barnets muligheder og perspektiv. Ordsammensætningen SMART er en forkortelse for Specifikt – Målbart – Attraktivt – Realistisk – Tidsbestemt. Her tilføjes E for Evaluering for allerede ved målfastsættelsen at medtænke evalueringen.