Tanja
– en teenagepiges anbringelse uden for hjemmet da hun er 13 år og forløbet frem til pigens 18. år
Direkte aktørperspektiver
Bente, socialrådgiver
Indirekte aktørperspektiver
Tanja
Tanjas far
Kontaktperson
Plejefamilie
Opholdssted
Behandlingssted
Politi
Tværprofessionelle temaer
Socialrådgivers håndtering af omsorgssvigt
Håndtering af børne- og forældreperspektiver i anbringelsessager
Udøvelse af myndighed
Samarbejde mellem socialrådgiver, opholds-, praktik- og behandlingssted, kontaktperson og UU-vejleder
Didaktiske forslag
Vignetmetoden
Tidslinje
Lyt til casen
Børnefaglig undersøgelse af Tanja
”Tanja er en pige som jeg mødte første gang for snart seks år siden,” fortæller Bente, som er socialrådgiver, og fortsætter: ”Tanja er da 12 år. Der bliver på det her tidspunkt lavet en børnefaglig undersøgelse på baggrund af underretninger som går på hendes udvikling og trivsel. Der kommer to underretninger fra skolen, og det er der, vi begynder at finde ud af hvor alvorligt det er.”
”Der er sket rigtig meget i Tanjas liv,” siger Bente og uddyber: ”Hun er meget sårbar og har været udsat for omsorgssvigt på mange områder, og det påvirker hende både socialt og følelsesmæssigt. Hun har en far der er alkoholiker. Faren har forældremyndigheden over hende, og moren vælger at etablere ny familie. Forældrene bliver skilt da Tanja er 7 år. Moren har været inde og ude af hendes liv uden stabil kontakt, og de senere år har Tanja sagt helt fra over for at have kontakt med sin mor. Tanja har passet sin lillesøster, og faren har været alkoholiseret gennem hele hendes barndom. Hun har taget sig af sin lillesøster og bl.a. stået for indkøb. Hun har nogle gange tjekket op på hvor faren var henne, og har så ventet hele natten. Bare det at høre et dørhåndtag reagerer hun på fordi det minder hende om de nætter hvor hun lå i sin seng og hørte dørhåndtaget når faren kom hjem, så vidste hun ikke rigtigt hvilken stemning han nu var i.”
Anbringelse på opholdssted
Bente fortæller: ”Socialforvaltningen vælger at anbringe Tanja på et opholdssted der kan imødekomme de behov for støtte som hun har. Vi kigger også på geografi i valget af opholdssted, for hendes nærmiljø er et misbrugsmiljø med kriminalitet, og Tanja sælger sin krop for at få penge til tøj og smykker og for at kunne finansiere sit hashmisbrug. På dette tidspunkt er hun 13 år. Det starter som en akutanbringelse mens den børnefaglige undersøgelse står på, og vi finder frem til at der er et anbringelsesgrundlag idet hun er massivt omsorgssvigtet.”
Der er meget samarbejde mellem den kommunale forvaltning og opholdsstedet, og man sørger for at Tanja har samvær med sin far. For at støtte at hun har det godt under samværet, får forvaltningen en aflastningsfamilie til hende. Aflastningsfamilien fungerer som plejefamilie i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse fordi hun ikke kan være hos sin far.
Hun har det godt mens hun er i plejefamilien, og derfor finder man at plejefamilien bedst kan varetage opgaven som aflastningsfamilie da det kommer dertil. Kommunen beslutter at hun skal være i aflastningsfamilien og have samvær med sin far i to timer om ugen afhængig af hvor meget hun kan magte.
På opholdsstedet får hun undervisning. Hun higer dog hele tiden efter at komme tilbage til den by hun er vokset op i.
Revideret handleplan
Efter en længere periode på opholdsstedet giver Tanja udtryk for at hun gerne vil tilbage. Hun vil ikke være på opholdsstedet mere. Bente reviderer handleplanen med henblik på hun kan komme tilbage, og det sker sammen med Tanja. Bente og Tanja snakker om hvad det er for ting hun skal være klar til, og hvilke udfordringer hun vil komme til at møde når hun kommer tilbage. Bente siger: ”Aftalen var også at hun skulle bo hos plejefamilien, og at der er et skoletilbud. Hun giver samtykke, og det gør faren også. Der er et samarbejde mellem skoletilbuddet og Tanja og far om hvordan man kan fastholde hende. Hun har tidligere haft meget fravær fra skolen med faglige huller som følge, men der er også andre udfordringer man skal tage hensyn til, og det er vigtigt at få besluttet hvordan der kan samarbejdes om opgaven. Derfor laver vi en handleplan både for det plejefamilien skal støtte Tanja i, og en handleplan til skolen og til far, og Tanja bakker op om det. Tanja deltager i et møde på skolen med hendes kommende lærer hvor hun fortæller hvad hun har brug for, og hvad hun kan have svært ved. Hun får også en kontaktperson.”
Tanja løber væk
Der går næsten et år, men en dag er Tanja væk, og ingen kan finde hende, siger socialrådgiveren og fortsætter: ”Jeg forsøger at kontakte hende og faren, men han kan heller ikke få fat i hende. Hun har tidligere haft en kæreste der er i det kriminelle miljø. Kæresten er tidligere straffet, og han skaffer hende de stoffer som hun har brug for. Faren melder til politiet at han ikke kan finde sit barn. Alle prøver at få fat på hende. Tanja kontakter mig efter 2-3 måneder, og hun fortæller mig at hun står i den by hvor hendes kæreste opholder sig, og de er gået fra hinanden”.
Ny revision af handleplan
Tanja kommer tilbage til sin far, og Bente vurderer at der fortsat er et anbringelsesgrundlag. Tanja vil gerne anbringes, men hun vil ikke være hos plejefamilien, og hun vil ikke være på det tidligere opholdssted. Hun vil gerne have støtte og bo for sig selv på eget værelse og gå i skole. Bente får fat i UU-vejlederen fordi Tanja gerne vil have et andet skoletilbud. Socialrådgiveren fortæller at de får sat gang i hele processen – og på dette tidspunkt er Tanja lige fyldt 16 år. De får et kollegieværelse til hende. Med kontaktpersonen bliver der lavet en handleplan for hvilken form for støtte hun skal have, for hun skal støttes i at have en selvstændig tilværelse og i at kunne håndtere alt det det indebærer at bo for sig selv. Derudover får hun støtte til at få bearbejdet sit forhold til misbrug og kriminalitet, som det er svært for hende at holde sig fra.
Bente fortæller at hun har et godt samarbejde med Tanjas far: ”I starten var der meget modstand. Han skulle lige bruge tid på at erkende at have svigtet som forælder, og det var jo rigtig svært for ham at læse den børnefaglige undersøgelse hvor det er beskrevet hvordan Tanja er blevet omsorgssvigtet, hvilke ting hun er blevet udsat for og at det er ham der har været med til at udsætte hende for de ting. Set fra farens perspektiv så er det Tanja der er noget galt med.”.’ Ifølge faren hører Tanja ikke efter. Han mener at hun gør hvad der passer hende, og lige så snart hun ikke har flere penge, så kommer hun og snører sagsbehandleren. Han siger: ”Det er det liv hun har valgt. Det her er det hun gør, det er ikke min skyld, og jeg kan ikke gøre mere. Det er ikke mit ansvar.”
Anbringelse på kollegieværelse
Tanjas anbringelse på kollegieværelset går fint den første måned, og Bente får etableret et praktiksted til Tanja. Men efter den første måned holder Tanja op med at kontakte sin kontaktperson og Bente, og Bente indkalder Tanja til møde. Socialrådgiveren fortæller at hun snakker med hende, og på et tidspunkt siger Tanja: ”Jamen der er et eller andet galt med mig. Det må være oppe i mit hoved, for jeg ved hvad der er rigtig og forkert, men jeg ved ikke hvorfor jeg vælger de her ting. Jeg ved godt at de er forkerte, men jeg er ligeglad.”
Tanja går med til at der bliver lavet en psykologisk udredning af hende. Igen holder hun op med at tage kontakt til kontaktpersonen og til Bente, som fortæller: ”Der sker det samme igen, hun er ikke i skole, hun er ikke på sit praktiksted, og alle prøver igen at kontakte hende. Der går igen 2-3 måneder, og så ringer hun til mig og siger at hun gerne vil ud af sit misbrug af hash, coke og amfetamin.”
Tanjas nye kæreste
Tanja får tilbud om misbrugsbehandling, og hun anbringes igen med samtykke fra hende selv, faren og behandlingsstedet. Det viser sig at hun har fået en ny kæreste med en dom for kriminalitet, og fra den dag han kommer ud af fængslet, hører socialrådgiveren ikke fra hende i flere måneder.
Pludselig dukker Tanja op hos Bente og siger at hun trækker samtykket for anbringelsen tilbage. Hun bor nu sammen med sin kæreste, og socialrådgiveren fortæller at Tanja ikke kan se hvorfor hun skal være anbragt. Hun ønsker primært et job der kan give hende penge. Socialrådgiveren taler med Tanja om at når hun fylder 18 kan hun muligvis få efterværn, men for at opnå det, så skal hun enten være anbragt op til det fyldte 18. år – og det vil ikke være tilfældet for hende når hun trækker sit samtykke tilbage, eller hun skal have en kontaktperson, men formålet med at hun har en kontaktperson er ikke længere til stede. Tanja ønsker ikke længere hjælp. Hun forklarer at hun nu bor sammen med kæresten, hans forældre vil købe hus til dem, og hun vil gerne giftes med ham – det er hendes drøm.
Tanja uden kontakt med familie og socialforvaltning
På nuværende tidspunkt er der ikke nogen fra familien der har kontakt med Tanja, fortæller socialrådgiveren. Tanjas lillesøster er også anbragt i plejefamilie. Bente har forsøgt at skabe kontakt mellem de to søskende, men Tanja ønsker ikke kontakten. Lillesøsteren har været anbragt lige så længe som Tanja, men de fik to forskellige forløb. Der var meget forskel på pigernes personligheder, men også på hvilke problematikker de var kommet ud i, da Tanja havde passet på sin lillesøster.
Socialrådgiveren nævner at hun har haft flere eftertanker om forløbet. I dag er Tanja ved at være 18 år. Gennem de snart seks år hun har kendt hende, har hun haft mange anbringelsesskift, der har været mange personer i hendes liv, og der har ikke været kontinuitet for hende. Bente siger: ”Et eller andet sted kan jeg godt se at der er risiko for at når kæresten kommer ud af fængslet, så er Tanja væk. Så længe Tanja er motiveret for at deltage i misbrugsbehandlingen, så håber jeg at Tanja kan se at det er bedst for hende selv, at hun bliver der og får afsluttet forløbet, bliver i stand til at starte på en uddannelse og får et job på sigt.”
Bente afslutter med at nævne at lige nu er hun i gang med at undersøge mulighederne for om der er grundlag for tvang her umiddelbart før hun fylder 18 år, og at det er et etisk dilemma: Kan man tvinge et menneske, og hvad kan man tvinge til? Men er der grundlag for tvang, vil hun indstille det til Børne- og Ungeudvalget.