{"id":111,"date":"2023-04-03T10:53:02","date_gmt":"2023-04-03T10:53:02","guid":{"rendered":"https:\/\/nububupt.pha.dk\/?page_id=111"},"modified":"2023-04-04T08:03:41","modified_gmt":"2023-04-04T08:03:41","slug":"resiliens-som-faelles-begrebsramme","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/nububupt.pha.dk\/?page_id=111","title":{"rendered":"Resiliens som f\u00e6lles begrebsramme"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"111\" class=\"elementor elementor-111\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-b1883d9 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"b1883d9\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-daf1c64\" data-id=\"daf1c64\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3ee607b elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"3ee607b\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<style>\/*! elementor - v3.12.1 - 02-04-2023 *\/\n.elementor-heading-title{padding:0;margin:0;line-height:1}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title[class*=elementor-size-]>a{color:inherit;font-size:inherit;line-height:inherit}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-small{font-size:15px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-medium{font-size:19px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-large{font-size:29px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-xl{font-size:39px}.elementor-widget-heading .elementor-heading-title.elementor-size-xxl{font-size:59px}<\/style><h3 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Resiliens som f\u00e6lles begrebsramme i tv\u00e6rprofessionelt samarbejde<\/h3>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-f8a6ad0 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"f8a6ad0\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<style>\/*! elementor - v3.12.1 - 02-04-2023 *\/\n.elementor-widget-text-editor.elementor-drop-cap-view-stacked .elementor-drop-cap{background-color:#69727d;color:#fff}.elementor-widget-text-editor.elementor-drop-cap-view-framed .elementor-drop-cap{color:#69727d;border:3px solid;background-color:transparent}.elementor-widget-text-editor:not(.elementor-drop-cap-view-default) .elementor-drop-cap{margin-top:8px}.elementor-widget-text-editor:not(.elementor-drop-cap-view-default) .elementor-drop-cap-letter{width:1em;height:1em}.elementor-widget-text-editor .elementor-drop-cap{float:left;text-align:center;line-height:1;font-size:50px}.elementor-widget-text-editor .elementor-drop-cap-letter{display:inline-block}<\/style>\t\t\t\t<p>I denne tekst bliver resiliens pr\u00e6senteret som en mulig begrebsramme i tv\u00e6rprofessionelt samarbejde om b\u00f8rn og unge i udsatte positioner. F\u00f8rst er der en kort pr\u00e6sentation af resiliensbegrebet, og herefter introduceres de forst\u00e5elser af resiliens, som er valgt som afs\u00e6t i udarbejdelsen af undervisningsmaterialet. Til sidst pr\u00e6senteres ideer til risikoanalyse til brug for arbejdet med casene og med det perspektiv at udforske, hvilke muligheder der er i brug af resiliensperspektivet i tv\u00e6rprofessionelt samarbejde. Hvis I \u00f8nsker at arbejde ud fra resiliensperspektivet, er det n\u00f8dvendigt at inddrage yderligere litteratur om resiliens.<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-ee4d0e9 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"ee4d0e9\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-3389b30\" data-id=\"3389b30\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-e7e1ee7 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"e7e1ee7\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<h4 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kort om resiliens<\/h4>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ed01607 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"ed01607\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<p>Der eksisterer flere forskellige forst\u00e5elser af begrebet resiliens. To aspekter indg\u00e5r i en definition af resiliens, som de fleste forskere tilslutter sig: Der skal for det f\u00f8rste v\u00e6re et element af risiko eller belastning til stede. For det andet skal man kunne identificere, at udfaldet er bedre end forventet, n\u00e5r man tager belastningen\/risikoen i betragtning. Her er et eksempel p\u00e5 en definition af resiliens:<\/p><p>\u201dResiliens er et f\u00e6nomen eller en proces, som er udtryk for en relativ positiv tilpasning p\u00e5 trods af erfaring med betydelig modgang eller traumer\u201d (Luthar i Jakobsen, 2014, s. 22).<\/p><p>Denne definition lader l\u00e6seren selv komme med fortolkninger af hvad en belastning er, og hvad det vil sige at klare sig godt eller bedre end forventet. Definitionen angiver ikke forklaringer p\u00e5, hvorfor barnet klarer sig bedre end forventet.<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-3bf18b9 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"3bf18b9\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-00d0de4\" data-id=\"00d0de4\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3bab540 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"3bab540\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<h4 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Kort om forskning i resiliens<\/h4>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-2e98462 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"2e98462\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<p>Forskning i resiliens er oftest rettet mod at identificere i hvilket omfang der finder resiliensprocesser sted, samt hvilke forhold der kan relateres til hhv. at fremme og h\u00e6mme resiliensprocesser. Forskningsm\u00e6ssigt er der bel\u00e6g for at sige, at en stor del af de b\u00f8rn, der er udsat for betydelig risiko, kan karakteriseres som at have \u201dklaret sig\u201d (Ottosen et al., 2010, s. 17-18).<\/p><p>Der er begr\u00e6nset forskning i, hvordan man som professionel, som institution eller som tv\u00e6rprofessionelt team igangs\u00e6tter resiliensprocesser. Af den grund er der ikke empirisk bel\u00e6g for, at interventioner baseret p\u00e5 resiliensteori har effekt. Undervisningsmaterialet er funderet p\u00e5 en opfattelse af resiliens som systemisk og processuelt. Det betyder at der ikke er en forventning om, at forskningen ad \u00e5re f\u00e5r skabt viden om effekten af forskellige m\u00e5der at igangs\u00e6tte resiliensprocesser p\u00e5. \u00c5rsagen hertil er at den type forskning, som effektstudier kr\u00e6ver, kun kan finde sted, hvis resiliensbegrebets kompleksitet reduceres. Jo mere kompleks en intervention er, desto sv\u00e6rere er det forskningsm\u00e6ssigt at dokumentere forandringer der er afledt af interventionen.<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-db11e81 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"db11e81\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-ce9cd7d\" data-id=\"ce9cd7d\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-c94409b elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"c94409b\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<h4 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Resiliens i et systemisk og processuelt perspektiv<\/h4>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-409dd28 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"409dd28\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<p>Den forst\u00e5else af resiliens som pr\u00e6senteres her, er koblet til Urie Bronfenbrenners teoretiske udgangspunkt (der er et s\u00e6rskilt dokument p\u00e5 hjemmesiden om Bronfenbrenners udviklings\u00f8kologiske model). \u00a0I et systemisk perspektiv kan resiliens ikke forklares som et kendetegn ved det enkelte barn (se Jakobsen, 2014, s. 23). Resiliens betegner derimod de processer og samspil, som har afg\u00f8rende betydning for at et barn der er udsat for betydelig risiko \u201dklarer sig\u201d. I arbejdet med resiliens i et systemisk perspektiv rettes blikket mod de arenaer som barnet er en del af for at f\u00e5 viden om og indblik i, hvordan man kan underst\u00f8tte barnets resiliensprocesser.<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-41fc0dc elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"41fc0dc\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-fcb3c6b\" data-id=\"fcb3c6b\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-613281b elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"613281b\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<h4 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Resiliens og tv\u00e6rprofessionelt samarbejde<\/h4>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b00dc45 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"b00dc45\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<p>Den systemiske og processuelle forst\u00e5else af resiliens bidrager med en teoribaseret argumentation for, at det nytter at \u201dg\u00f8re noget\u201d i mange af de forskellige kontekster, som et barn i en udsat position er en del af. Denne viden l\u00e6gger op til interventioner der er funderet i tv\u00e6rprofessionelt samarbejde.<\/p><p>\u201dAnvendelsen af Bronfenbrenners udviklings\u00f8kologiske model kan v\u00e6re med til at give et billede af, hvor mange forskellige steder og hvor mange forskellige sammenh\u00e6nge interventioner kan foreg\u00e5 i. Samtidig understreger den \u00f8kologiske tilgang til at forst\u00e5 et barns livsforl\u00f8b ogs\u00e5 at underst\u00f8ttelse af beskyttelsesfaktorer kan ske p\u00e5 tv\u00e6rs af mange forskellige niveauer \u2013 fra barnet over familien til barnets n\u00e6rmilj\u00f8.\u201d (Jakobsen, s. 161).<\/p><p>Der eksisterer s\u00e5ledes en kobling mellem det systemiske og processuelle resiliensbegreb og det tv\u00e6rprofessionelle samarbejde om b\u00f8rn og unge i udsatte positioner. N\u00e5r det er hensigtsm\u00e6ssigt at t\u00e6nke intervention i flere af barnets arenaer p\u00e5 samme tid, kan resiliensbegrebet udg\u00f8re et begrebsm\u00e6ssigt afs\u00e6t for de indsatser, som de forskellige professioner omkring barnet\/den unge kan have i f\u00e6llesskab (Jakobsen, 2014, s. 24 og s. 144).<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-48a21c4 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"48a21c4\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-2c23cb7\" data-id=\"2c23cb7\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b6ebb3a elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"b6ebb3a\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<h4 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">En tv\u00e6rprofessionel risikovurdering<\/h4>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3b61374 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"3b61374\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<p>En risikovurdering kan v\u00e6re afs\u00e6t for at arbejde med intervention i et resiliensperspektiv. I analysen kan eventuelle s\u00e5rbarhedsskabende og resiliensskabende processer samt risiko- og beskyttelsesfaktorer identificeres. Det er v\u00e6sentligt at arbejde med forholdet mellem viden om risikofaktorer p\u00e5 et generelt plan og om og i givet fald hvordan disse f\u00e5r betydning i den konkrete kontekst. Et eksempel p\u00e5 dette er fx risikofaktoren \u201dfysisk vold mod b\u00f8rn\u201d. Den grad af udsathed som risikofaktoren f\u00f8rer med sig, er afh\u00e6ngig af den kontekst som barnet bliver sl\u00e5et i. Er der et h\u00f8jt konfliktniveau i hjemmet? Det betyder ikke at det er acceptabelt at barnet bliver sl\u00e5et, men det betyder at graden af udsathed kan variere afh\u00e6ngigt af de \u00f8vrige omst\u00e6ndigheder i barnets situation (Axford, 2009, s. 6). Form\u00e5let er at analysere i hvilken grad disse risikofaktorer s\u00e6tter barnet i en udsat position (Jakobsen, 2014, s. 58-59).<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-2fae7ef elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"2fae7ef\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-9b58ffb\" data-id=\"9b58ffb\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-3e89011 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"3e89011\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<h4 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Hvilke forhold henholdsvis fremmer og h\u00e6mmer resiliensprocesser?<\/h4>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7235dda elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"7235dda\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<p>Gennem forskning er der opn\u00e5et viden om hvilke forhold der kan betegnes som risikofaktorer, og hvilke forhold der kan betegnes som beskyttelsesfaktorer. Det er dog for omfattende at gengive denne viden her. Derfor er der nederst i dette afsnit henvisninger til hvor en del af denne viden kan findes.<\/p><p>Her skal tre forskningsresultater fremh\u00e6ves:<\/p><p>For det f\u00f8rste har m\u00e6ngden af de tilstedev\u00e6rende risikofaktorer betydning (Jakobsen, 2014, s. 51; Heide Ottosen et al., 2011, s. 17). Det vil sige at \u00e9n risikofaktor i sig selv ikke udg\u00f8r en stor risiko, men at en r\u00e6kke risikofaktorer udg\u00f8r en st\u00f8rre risiko end blot summen af de enkelte risikofaktorer.<\/p><p>For det andet har varigheden af belastningen betydning. Vedvarende belastning skal opfattes som en risikofaktor i sig selv (Jakobsen, 2014, s. 52; Ottosen et al., 2010, s. 17 og Lausten et al., 2010, s. 90-91).<\/p><p>For det tredje kan forhold i \u00e9n sammenh\u00e6ng fungere som risikofaktor og i andre sammenh\u00e6nge som beskyttelsesfaktor (fx lang tid i daginstitution og skilsmisse).<\/p><p>Viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer:<\/p><ul><li>ICS-h\u00e5ndbog, 2010, s. 14-16<\/li><li>Jakobsen, I. S., 2014, Resiliensprocesser. Begreb, forskning og praksis, Akademisk Forlag<\/li><li>Lausten, M., Hansen, H. &amp; Myrup Jensen, V. (2013):\u00a0<a class=\"broken_link\" href=\"http:\/\/www.sfi.dk\/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&amp;NewsId=3803&amp;PID=9267\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">God praksis i forebyggende arbejde. Samlet evaluering af dialogprojektet s. 13-151. SFI \u2013 Det nationale forskningscenter for velf\u00e6rd K\u00f8benhavn. s. 37-51<\/a><\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-b8e0dbd elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"b8e0dbd\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-c92016a\" data-id=\"c92016a\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6ed8f03 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"6ed8f03\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<h4 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Resiliens- og s\u00e5rbarhedsskabende processer<\/h4>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6700a58 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"6700a58\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<p>I risikovurderinger er det v\u00e6sentligt at have blik for de igangv\u00e6rende processer, som b\u00e5de kan v\u00e6re s\u00e5rbarhedsskabende og resiliensskabende. Ved at have blik for processerne kan de tidspunkter og sammenh\u00e6nge identificeres hvor en eller flere professionelle kan handle p\u00e5 m\u00e5der, der underst\u00f8tter en resiliensproces. Der er flere forhold, som man skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 i analysen af processerne:<\/p><ul><li>Det er v\u00e6sentligt at skelne mellem de oprindelige belastninger og de belastninger som er negative f\u00f8lgevirkninger. Fokus skal v\u00e6re rettet mod de mellemliggende processer og ikke mod simple \u00e5rsagssammenh\u00e6nge.<\/li><li>Det er v\u00e6sentligt at have indsigt i hvilke belastninger det er muligt at fjerne eller reducere, og hvilke det ikke er muligt at fjerne. De risikofaktorer som ikke kan fjernes, kan man arbejde for at mindske f\u00f8lgevirkningerne af.<\/li><\/ul><p>Med Emilie-casen som eksempel kan Emilies aktuelle situation analyseres som et resultat af samspillet mellem belastningsfaktorer, som det ikke er muligt at \u00e6ndre p\u00e5 (anbringelse, m\u00e5ske\/m\u00e5ske ikke f\u00f8talt alkoholsyndrom), negative f\u00f8lgevirkninger af disse belastningsfaktorer (muligvis uhensigtsm\u00e6ssig samv\u00e6rsordning med for\u00e6ldre) samt positive k\u00e6dereaktioner\/reduktion af negative f\u00f8lgevirkninger af en belastning (at Emilies l\u00e6rere har mulighed for at tage visse hensyn til hendes styrker i planl\u00e6gning og afvikling af undervisning).<\/p><p>Her kommer forslag til nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l der kan stilles til hjemmesidens cases i et resiliensperspektiv.<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-40a0748 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"40a0748\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-148726c\" data-id=\"148726c\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-6a646c7 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"6a646c7\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<h4 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Eksempler p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l til casene<\/h4>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b4e7c99 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"b4e7c99\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<ul><li>Analys\u00e9r barnets\/den unges situation. Hvilke risikofaktorer er det muligt at fjerne? Hvordan kan man g\u00f8re det? Hvilke risikofaktorer er det ikke muligt at fjerne? Hvordan kan professionelle handle for at mindske negative f\u00f8lgevirkninger af de risikofaktorer som I mener at det ikke er muligt at fjerne? Fokus kan sk\u00e6rpes ved at rette blikket mod processerne (s\u00e5rbarhedsskabende og resiliensskabende processer) og unders\u00f8ge hvordan man i tv\u00e6rprofessionelt samarbejde har muligheder for at skabe betingelser for at barnets livsbane kan forandres.<\/li><li>Hvilke negative henholdsvis positive k\u00e6dereaktioner kan man forestille sig at barnets\/den unges situation kan afstedkomme? Hvordan kan forskellige professionelle omkring barnet\/den unge underst\u00f8tte positive k\u00e6dereaktioner? Hvordan kan forskellige professionelle omkring barnet\/den unge mindske negative k\u00e6dereaktioner? Identific\u00e9r mulige mellemliggende processer.<\/li><li>I risikoanalysen af en case kan I v\u00e6lge at se p\u00e5 jeres egen tilgang til barnets situation. Har I valgt at have fokus p\u00e5 enkeltst\u00e5ende h\u00e6ndelser? Har I unders\u00f8gt hvilke processer disse h\u00e6ndelser er koblet til? Med afs\u00e6t i resiliensforskning er det centralt i en vurdering af et barns udsathed at have blik for hvordan det ikke er den enkelte h\u00e6ndelse i sig selv der n\u00f8dvendigvis er afg\u00f8rende for barnets grad af udsathed.<\/li><li>Kan I med afs\u00e6t i viden om betydningen af m\u00e6ngden af risikofaktorer forst\u00e5, hvorfor barnet i casen agerer som han\/hun g\u00f8r? Giver denne viden anledning til at tilrettel\u00e6gge den tv\u00e6rprofessionelle indsats p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de? I kan for eksempel lave en tidslinje over barnets livsforl\u00f8b for at anskueligg\u00f8re en mulig ophobning af risikofaktorer og varigheden og f\u00f8lgevirkningerne af disse (se under tidslinje p\u00e5 hjemmesiden).<\/li><li>Et barn eller en ung i en udsat position kan v\u00e6re i den situation, at der finder resiliensprocesser sted i \u00e9n sammenh\u00e6ng, men ikke i andre sammenh\u00e6nge. Finder der forskellige processer sted i de forskellige systemer i barnets\/den unges kontekst (j\u00e6vnf\u00f8r dokumentet om Bronfenbrenner)?<\/li><li>Dr\u00f8ft hvad der skal v\u00e6re til stede for at barnet\/den unge i casen klarer sig bedre end forventet. Har I samme opfattelse af hvorn\u00e5r barnet\/den unge i casen klarer sig godt nok, og hvorn\u00e5r barnet \/den unge klarer sig bedre end forventet? Hvordan kan I afg\u00f8re om noget kan kategoriseres som en belastning?<\/li><li>Hvor lang tid skal interventionen tage? Hvorfor?<\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-093e500 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"093e500\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-cf02ccf\" data-id=\"cf02ccf\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-79aa0b7 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"79aa0b7\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t<h4 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Reference<\/h4>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4a9d65f elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"4a9d65f\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<p>Axford, N. (2009), Child well-being through different lenses: why concept matters, Child &amp; Family Social Work 14 (3), p. 372-383<\/p><ul><li>ICS-h\u00e5ndbog, 2010, http:\/\/shop.socialstyrelsen.dk\/products\/barnets-velfaerd-i-centrum-ics-handbog-1, p. 14-16<\/li><li>Jakobsen, I. S., 2014, Resiliensprocesser. Begreb, forskning og praksis, Akademisk Forlag<\/li><li>Lausten, M., Hansen, H. &amp; Alb\u00e6k Nielsen, A. (2010),\u00a0<a class=\"broken_link\" href=\"http:\/\/www.sfi.dk\/resultater-4726.aspx?Action=1&amp;NewsId=2711&amp;PID=9422\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Udsatte b\u00f8rnefamilier i Danmark. 10:14 K\u00f8benhavn: SFI \u2013 Det nationale forskningscenter for velf\u00e6rd, p. 67-91<\/a><\/li><li>Lausten, M., Hansen, H. &amp; Myrup Jensen, V. (2013),\u00a0<a class=\"broken_link\" href=\"http:\/\/www.sfi.dk\/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&amp;NewsId=3803&amp;PID=9267,%20p.%2013%20-%20151\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">God praksis i forebyggende arbejde. Samlet evaluering af dialogprojektet, SFI \u2013 Det nationale forskningscenter for velf\u00e6rd, K\u00f8benhavn. \u00a0<\/a><\/li><li>Ottosen, M. H. et al (2010),\u00a0<a class=\"broken_link\" href=\"http:\/\/www.sfi.dk\/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&amp;NewsId=2698&amp;PID=9267\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">B\u00f8rn og unge i Danmark. Velf\u00e6rd og trivsel 2010. SFI.\u00a0<\/a><\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Resiliens som f\u00e6lles begrebsramme i tv\u00e6rprofessionelt samarbejde I denne tekst bliver resiliens pr\u00e6senteret som en mulig begrebsramme i tv\u00e6rprofessionelt samarbejde om b\u00f8rn og unge i&hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-111","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/nububupt.pha.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/111","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/nububupt.pha.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/nububupt.pha.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nububupt.pha.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nububupt.pha.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=111"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/nububupt.pha.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/111\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":412,"href":"https:\/\/nububupt.pha.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/111\/revisions\/412"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/nububupt.pha.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=111"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}