Maria
– en piges skoleforløb fra 3. til 8. klasse med fravær og skoleskift
Direkte aktørperspektiver
Maria
Jan, Marias klasselærer
Karen, socialrådgiver på socialpædagogisk opholdssted med dagskole
Indirekte aktørperspektiver
Marias mor og far
Skoleleder
Socialpædagog
Andre lærere på skolen
Andre lærere på dagskolen
Tværprofessionelle temaer
Observation og drøftelse af et barns trivsel og udvikling
Samarbejde mellem skole, socialforvaltning og forældre
Håndtering af børne- og forældreperspektiver i børnesager
Samarbejde mellem folkeskole og socialpædagogisk opholdssted
Udøvelse af myndighed i børnesager
Didaktiske forslag
Rollespil
Vignetspørgsmål
Lyt til casen
Maria går i skole og er ofte fraværende
Maria går i 4. klasse på en folkeskole i en middelstor provinsby. Jan, en af hendes lærere, fortæller: ”Jeg har haft Marias klasse i engelsk og idræt i 3. klasse, og jeg er blevet klasselærer for Marias klasse fra 4. klasse. Når en lærer overtager klasselærerrolle fra en anden lærer, taler vi lærere med hinanden om klassen, og i den forbindelse har vi to lærere været i dialog om at Maria ofte er fraværende. Den tidligere klasselærer har fortalt mig, at hun har talt med forældrene om Marias fravær. De har lavet aftaler om at få Maria til at møde i skole, men hun er alligevel tit fraværende.”
Jan fortæller at han tænker at fravær er et signal og noget der skal få de røde lamper til at lyse, men tiden går. Han fortæller også at han får de sedler fra forældrene, som skolen skal have i forbindelse med fravær, og at han også taler i telefon med Marias mor om Marias fravær. ”På trods af Marias fravær trives hun rigtig godt og klarer sig godt fagligt i de fleste fag,” siger Jan og forklarer: ”Men i løbet af 10 måneder kommer hun jo lidt bagud med opgaver og faglig viden på nogle områder, og samtidig har hun sine klare styrker fx i dansk og engelsk. Jeg har jævnligt samtaler med Maria, og i den forbindelse fortæller hun mig at hun er flov over sin mor. Hun er flov over sådan som moren har det og over den måde moren ser ud. Hun fortæller også at hun er meget optaget af musik og gerne vil lære at spille guitar, men at der ikke er råd til at hun går til noget, så hun er mest hjemme.”
”Vi kommer ind i 5. klasse før jeg sådan rigtig begynder at tænke at der er noget der ikke er i orden her,” siger Jan og uddyber: ”På det tidspunkt har vi også en dreng i klassen som får støtte via en specialklasse på skolen. I forbindelse med støtten til denne dreng kommer der en socialpædagog i klassen, og han gør mig så opmærksom på at der er noget mere med Maria end at hun er meget syg og fraværende. I første omgang har han registreret at Maria er en pige, der ikke trives. Det kan han se, og han har jo også set mange flere børn der ikke trives end jeg har. Så på en eller anden måde spotter han at vi skal være opmærksomme Maria.”
Herefter får Jan yderligere fokus på Maria, og det bliver tydeligt for ham at Maria ikke trives. Hun er bleg, og der er også noget med mad. Maria siger til ham at hun ikke er sulten. Jan taler med Marias mor om at Maria ikke rigtig spiser, og at hun ofte ikke har mad med. Efterhånden bliver Marias fravær så stort at det går op for Jan at der på dette tidspunkt er noget galt.
Jan fortæller at når Marias forældre skal til skole-hjem-samtaler, er det svært for dem at finde tid til det, og at Marias mor har sagt: ”Marias far kan ikke deltage i møderne fordi han er på arbejde, og derfor er det mig der kommer på skolen når jeg kan.” Der bliver planlagt flere skole-hjem-samtaler hvor forældrene ikke kommer, og Jan laver særlige samtaler med dem. Han har gennem andre kollegaer hørt at Maria ikke har gået i børnehave. Hun har haft sprogvanskeligheder, og kommunen sørgede for at hun var i en sproggruppe inden hun startede i skolen. ”Det er en viden som er blevet glemt,” fortæller Jan og siger samtidig: ”Man skal jo ikke hænge sig i gamle historier, men der er nogle problematikker i forhold til Maria hvor jeg vurderer at der er brug for mere hjælp end skolen kan klare, og derfor vælger jeg at henvende mig til min skoleleder, og vi laver i fællesskab en underretning til kommunen.”
Maria får ekstra hjælp
Som opfølgning på underretningen tager skolen kontakt til Børne- og Ungeforvaltningen, fortæller Jan, og fortsætter: ”Vi har møde med en socialrådgiver fra kommunen, og socialrådgiveren tager på besøg i familiens hjem. På det her tidspunkt er det blevet endnu værre med at få Maria af sted i skole. Når hun først er i skole, er det vores oplevelse at hun faktisk er ok. Hun har store faglige huller sådan er det jo når man har meget fravær, men socialt set er hun glad. Der er noget i det der med at komme ud af døren til skolen om morgenen som hun ikke kan.”
Jan deltager i mødet med socialrådgiveren og fortæller: ”Når jeg nu tænker tilbage, så tror jeg nok at fra min leder kontakter kommunen og til mødet med socialrådgiveren, så går der op mod et halvt år inden socialrådgiveren kontakter skolen. Jeg kan huske at jeg snakker med klassens matematiklærer om at nu er vi der hvor Maria er et truet barn, og at vi ikke kan tage ansvar for det. Vi havde Ankestyrelsen i tankerne fordi vi mente at der ikke blev handlet. Men der skete heldigvis noget, og vi har møde her på skolen, og vi har møde på rådhuset hvor jeg deltager som klasselærer sammen med forældrene. Jeg informerede efterfølgende min skoleleder om planerne.”
Maria og skolen får støtte. Jan fortæller at den samme socialpædagog som har været inde i Marias klasse på en anden elev, nu også skal hjælpe Maria med at komme ud af døren om morgenen, og hun bliver derfor hentet derhjemme af ham. Maria giver udtryk for at hun synes det er ok at socialpædagogen henter hende om morgen: ”Det er hyggeligt at følges med nogen,” siger hun. Samtidig skal Maria gå i specialklasse på skolen i i alt seks timer pr. uge for at indhente det hun fagligt er kommet bagud. Dette skoletilbud er dog kun muligt i en kortere periode på et halvt år. Det er Jans opfattelse at Maria trives med ordningen med at blive hentet hjemme og gå i specialklasse nogle timer ugentligt.
”Det viser sig desværre at der er store problemer i familien”, fortæller Jan og forklarer at samarbejdet både med socialpædagogen og socialrådgiveren i kommunen er helt nødvendigt for at det her kan lykkes. Jan og Maria har flere samtaler i denne periode om at der er noget hun er pinlig over og skjuler, og som de andre i klassen ikke skal vide noget om. I den forbindelse fortæller hun også Jan at hun bruger meget tid alene hjemme på sit værelse og hører musik.
Da Maria er 12 år og går i 6. klasse, bliver forældrene skilt. Marias mor fortæller klasselæreren at det er hendes ønske at forældrene er blevet skilt. Hun får forældremyndigheden, og faren flytter til et andet sted i byen. Maria trives slet ikke efter skilsmissen selv om hun er glad for at gå i specialklassen nogle timer hver uge. Efter yderligere møder med Marias mor, Maria og familiens sagsbehandler besluttes det at flytte Maria til en dagskole på et socialpædagogisk opholdssted. Begrundelsen for flytningen er både de faglige huller Maria har, og at det socialpædagogiske opholdssted har mulighed for at hente Maria hjemme hver skoledag. Maria er meget ked af at flytte skole.
Maria starter på dagskole på det socialpædagogiske opholdssted
Maria starter som dagelev på det socialpædagogiske opholdssted efter sommerferien. Hun er nu 13 år og har ikke gået meget i skole siden efterårsferien sidste år.
Første gang Maria sammen med sin mor og sagsbehandleren besøger opholdsstedet, er Maria totalt afvisende over for stedet. Maria fortæller: ”Jeg ville ikke være der. Jeg ville tilbage til min skole.” Karen, socialrådgiver på opholdsstedet, fortæller at det var svært at komme i kontakt med Maria, og fortsætter: ”Jeg viste hende alt det her, og hun sagde at hun i hvert fald ikke er til dyr og sådan noget, og at hun sådan savner sine kammerater.”
Karen fortæller om Marias start på dagskolen: ”De papirer vi får fra kommuner er tit ikke fyldestgørende. Jeg har selv været socialrådgiver i myndighedsdelen, og nogle gang får de ikke beskrevet hverken børnene eller familien ordentligt. Nogle gange er det sådan forfra med at få deres historie”. Karen prøver derfor at få familiernes og de unges historie, og der har det også vist sig at i den §50-undersøgelse, som opholdsstedet får til gennemsyn om Maria, er der flere mangler. Karen præciserer: ”I den bliver skylden lagt på mor i forhold til Maria, og når jeg så efterfølgende snakker med moren og får hendes version, så bliver jeg vidne til at det er en enlig mor, som oplever sig svigtet af systemet. Der skulle være gjort noget for Maria for lang, lang, lang tid siden. For Marias mor er jo selv en der har været udsat for krænkelser i sin opvækst, og hun passer jo på sin datter. Maria har ikke kontakt med sin far og har stort set ikke haft det siden han flyttede. Morens begrundelse for at Maria ikke skal have kontakt med sin far er at han drikker. Og så kan vi jo se på Maria i hendes dagligdag at det hun går op i, er et boyband, og i al den tid hun ikke har gået i skole og nærmest ikke været uden for en dør, er det eneste vi oplever hun snakker om One Direction. Det er sådan at jeg tænkte: Det er da løgn. Men de er jo ALT for hende – altså det band holder hende sammen på en eller anden måde.”
Marias trives bedre i dagskolen
Efter nogen tid i dagskolen trives Maria lidt bedre. I skolen går det ok for Maria, fortæller Karen og forklarer at hun hører fra lærerne at Maria klarer sig fint fagligt, men understreger samtidig at de unges følelser kommer til at fylde rigtig meget på det her alderstrin. Det handler om at få skabt ro og forudsigelighed, siger hun og fortsætter: ”Det er noget vi arbejder meget med, det der med at få skabt rammer, så hun kan opbygge tillid til sig selv. Men tit så er der kun et kvarter hvor der kan foregå undervisning. Så er der pause, og så kan de starte igen. De har aftaler om at tiden frem til jul er det kun dansk, fx diktat og skrivning. Hun er ret god til at skrive, fx historier, og læse, og hun føler sig god til det. Hun er jo ved at komme i den alder med 8./9. klasse og folkeskolens afgangsprøve, og her laver vi en gruppe for dem der skal have folkeskolens afgangseksamen.”
På opholdsstedet er de opmærksomme på om Maria får næring, for hun har svært ved at spise. Nogle gang spiser Maria ikke, og Karen fortæller: ”Vi prøver at skærme Maria til frokost så hun sidder 1-1, og ikke er sammen med alle de andre unge. På den måde får hun mulighed for at vælge det mad hun gerne vil have, og spise det.”
”Der er rigtig meget arbejde for mig i forhold til Marias mor,” siger Karen og fortsætter: ”Lærerne har også opgaver i den forbindelse, for Marias mor skriver lange mails til dem, og nogle gange synes de at det er uoverkommeligt at forholde sig til det. Set fra mit perspektiv er det fint at Marias mor skriver mails, for så får hun sat ord på nogle af de ting der tynger hende.”
I forhold til Marias fritid arbejder Karen sammen med kommunen om at give Maria nye fritidsaktivitetsmuligheder og siger: ”Det er mit håb at kommunen vil være åben over for det, for det har stor betydning med en helhedsorienteret indsats.” Endelig fortæller hun at planen er at få Maria videre i uddannelse efter folkeskolen.