Vignetmetoden

Vignetmetoden er en sociologisk undersøgelsesmetode, der er egnet til at undersøge faglige pædagogiske spørgsmål. Metoden kan nemlig bruges til at undersøge specifikke holdninger til konkrete situationer i praksis hvor man som professionel står over for en situation der skal vurderes, og hvor der eventuelt skal handles. Der konstrueres en vignet hvor praksissituationen skitseres, og der spørges efterfølgende til hvad man som professionel konkret ville gøre i den beskrevne situation. Vignetmetoden er egnet til at igangsætte individuelt refleksionsarbejde til at identificere faglig uenighed og til derefter at analysere situationen. Afsluttende er der mulighed for at diskutere hvordan man kan håndtere faglig enighed og uenighed. Metoden er således en velegnet undersøgelsesmetode til at afdække professionel enighed og uenighed både inden for en faggruppe og i det tværprofessionelle samarbejde. Metoden kan samtidig anvendes som faglig udviklingsmodel, der kan stimulere til faglig udvikling gennem identifikation af faglig uenighed og konflikt der kan underkastes analyse.  På den måde banes der vej for refleksion, analyse, diskussion og kritik der kan fremme faglig udvikling.

Ideen bag vignetmetoden er at holdninger der kan være kilde til faglig uenighed kan undersøges ved hjælp af en særlig type spørgeskemaundersøgelse, der kaldes vignetundersøgelsen. Der opstilles en case i en vignetundersøgelse, og spørgsmålene handler om konkrete situationer der indeholder faglige dilemmaer beskrevet i casen, hvor casens personer handler på bestemte måder. Med udgangspunkt i casen kan det afdækkes hvilke handlemåder og professionelle tilgange der eventuelt er holdningsmæssig enighed om, og hvilke der er uenighed om både inden for den enkelte faggruppe, institution og sektor og mellem faggrupper, institutioner og sektorer.

Med afsæt i besvarelserne kan det efter en miniopgørelse opgøres hvor stor en andel af deltagerne i undersøgelsen der er enige i en bestemt holdning, og hvor stor en andel der er uenige.

I metoden indgår at holdningsforskelle både kan handle om forskellig viden, forskellige erfaringer og forskellige værdier og følelser. Gennem brug af metoden kan deltagerne tage de konkrete uenigheder op, og eventuelle værdimæssige og/eller følelsesmæssige uenigheder kan lægges frem og behandles gennem faglig diskussion.

Uenighed kan åbne til dialog og diskussion om hvorvidt man har behov for mere viden på et bestemt område for at nå frem til en ensartet opfattelse af en faglig problemstilling, eller om man umiddelbart kan forhandle sig frem til en fælles praksis som alle kan acceptere. Men uenigheden kan også føre til en konstatering af at der er holdningsmæssige forskelle der må accepteres og bruges konstruktivt.